I sidste uge fik vi lov til at besøge Kristian, der også går under kunstnernavnet Mormor. Kristian er en kreativ sjæl og autodidakt popkunstner. Han bor i en lejlighed fyldt med Posca-tuscher, kunst, Verner Panton og opslagsværker. Til daglig lever han af at sælge sine værker og udsmykke facader. I indlægget her kan I lære ham lidt bedre at kende og se billeder fra hans lejlighed i Aarhus C.
Du må gerne starte med at fortælle lidt om dig selv. Hvordan du blev involveret i alt det her? Ja, det er en lang rejse! Jeg startede med at være en tegnenørd, da jeg gik i folkeskolen, og har egentlig altid holdt det ved lige. Og så blev jeg meget grebet at den gadekunst, som findes her i Aarhus, og begyndte at tage billeder af det sammen med en kammerat, indtil vi så selv begyndte at lave det. Det gjorde vi så i en periode, indtil det blev et afsæt til de første arrangementer, de første festivaler og så fandt vi vej ind i billedkunsten derfra. Det har egentlig taget ret lang tid. Jeg havde faktisk et halvt år på Kunsthistorie, inden jeg så droppede ud og lavede mit ejet firma og gik selvstændig. (for fire år siden). Og de første to år har bare været benhårde. Jeg har bare knoklet, og det gør jeg jo stadigvæk. Tit har jeg ikke vidst hvad jeg skulle betale huslejen med to måneder frem. Og det har bare været livet. Tredje år gik det bare amok, og jeg kom faktisk til at betale topskat på alle mine projekter. Og det kommer jeg også til igen i år. Og jeg begynder efterhånden at kunne ringe ud til nogle af de helt store drenge. For eksempel udsmykningen af BIGs tegnestue i New York her til sommer. Udsmykning af BIGs nye bygninger, når de om et par år står færdige nede på havnen. Jeg får lov til at lave kopper, lave nogle t-shirts, blive involveret med en kæde, lave udsmykninger på gymnasier og folkeskoler og bare få lov til at være med i alle mulige tossede projekter. Og heldigvis rækker folk rigtig meget ud. Så der er rigtig meget run på lige nu. Og ind i mellem udsmykninger og udstillinger skal jeg også lige have klemt en sommerhustur med min kæreste ind, for det er også vigtigt at komme væk fra det hele lidt. Alle de her ting handler ikke om de store prestigeprojekter, det handler om at hvis der er nogen, der godt kan lide det jeg laver og gerne vil ha det, så vil jeg gerne have at de har dem. Og er glad for dem. Ligesom den her gave til en 30-årig mand som jeg har lavet til ham og så skriver han en sms til mig og sige ”jeg er bare mega glad” og ”tusind tak”. Det gør mig glad. Wow, fedt at du bliver det. Så det er det der med at lave de der hjerteprojekter. Bryllupper eller en gave til et barn. Det er ikke vigtigt hvilket niveau de har det på, det er bare vigtigt at de har det, hvis de kan lide mine ting. Så det er faktisk det jeg bruger al min tid på.
Og du synes du har valgt rigtigt dengang? Ja, men jeg har også været nødt til at hoppe ud over en afsats uden noget sikkerhedsnet. Jeg har aldrig haft en pension, jeg har aldrig været på kontanthjælp. Jeg har aldrig været på noget som helst, jeg har bare bidt tænderne sammen og klaret mig. Jeg er jo nødt til at springe ud og vove pelsen, og det er jeg nødt til at opfordre folk til at gøre. For hvis man bare læser, læser, læser eller bliver inden i den trygge hule og siger ”jeg gør det om et år..to år..tre år..”, så kommer man aldrig til at gøre det. De første to år sagde min mor også til mig: ”Kristian du bliver nødt til at arbejde.. du har jo ingen penge mand, du bliver nødt til at få dig et job i Netto!”. Og så sagde jeg bare stædigt at nej, det skulle jeg fandme ikke, for jeg har et fuldtidsjob og jeg tror på det jeg laver, og det skal man bare kæmpe for og knokle for. Man skal være dygtig, hårdtarbejdende, men også heldig. Og komme ud at møde folk, lægge de timer det kræver i gratisarbejde og så videre. Så kommer resten af sig selv. Men jeg kunne godt tænke mig at se lidt flere unge, der springer ud af systemet, og tør gøre det.
Dit navn, Mormor, hvordan opstod det? Jamen det var egentlig et navn, jeg tog som gadekunstner. Jeg lavede nogle store installationer, hvor jeg, som cadeau til min egen mormor, lavede et replika af et spisebordssæt udenfor. For når man besøgte min mormor var der altid dækket op og jeg syntes egentlig at det var rigtig fint, så jeg forsøgte ligesom at tage hendes rum, hendes sfære, og så trække det ud i en anden kontekst, for at se hvad det kunne give. Det var selvfølgelig ret forgængeligt, og ret besværligt i længden at skulle finde porcelænskopper og den slags. Så jeg er bare endt med at beholde ”Mormor” og med tiden er det blevet lidt ikoniseret, så lad os se om jeg i fremtiden bare skal hedde Kristian når jeg holder fri.
Fortæl lidt om din baggrund. Jeg har en ret tæt familie her i Aarhus. Jeg er selv fra Aarhus og jeg har boet i København halvandet år, men er så flyttet tilbage hertil. Jeg skal faktisk måske prøve at bo et halvt år i New York om to år, hvis jeg har råd. For ligesom at komme lidt på afstand af Danmark og se hvad det kan give. Det der med at skifte scene kan være godt.
Hvor finder du inspiration? Jeg har for eksempel lige lavet et tryk, der tager udgangspunkt i det med at have fællesøkonomi eller ej, fordi det har været en diskussion mellem min kæreste og mig på det seneste. Jeg laver aldrig et kunstværk uden en tanke bag, der er altid en historie, og det er også derfor, at når man køber et originalt værk af mig, så skal det ikke være ”nemt” at få fat i. Du skal kontakte mig eller mine kontakter, og du skal mødes med mig og så får du historien. Og når du har fået den, så kan du så beslutte dig for om du skal have det eller ej. Men inspiration kommer fra snakke, diskussioner… og film! Jeg elsker store Hollywood-film!
Ja? Hvad er din yndlingsfilm? Det er Lost in Translation med Bill Murray og Scarlett Johansson. Den er fantastisk. Men som gadekunstner er jeg også nødt til at bruge rummet. At jeg kan lave noget i et rum, som taler til de mennesker der er i rummet. Så de kan genkende ting og elementer i værkerne, og gå på opdagelse i værkerne. Jeg laver ikke noget i Aarhus som jeg laver i Sønderjylland eller København. Jeg skal derhen og snakke med folk og gå på opdagelse på det pågældende sted.
Jeg vil også gerne høre lidt mere om dit forhold til Aarhus. Du har en kærlighed til byen? Ja det har jeg, og jeg har også modtaget utrolig meget kærlighed fra byen. Jeg har fået lov til at arbejde sammen med ARoS, SPOT, Radar, Northside, Teater Svalegangen, Minimum. You name it. Og det er så fantastisk dejligt. Ikke noget med at vi bor i en by der dag for dag bliver bedre og bedre, og selv få lov at være en lille bitte procentedel af grunden til, at folk får en fed oplevelse af at være i en bedre by. Og så har jeg verdens bedste netværk, og kender de folk der også er med til at løfte byen.
Så der er en speciel solidaritet og et netværk? Ja helt klart. Og så synes jeg også bare at folk her i byen har en mega fed attitude, folk er glade og dygtige og har lidt den der mentalitet ”fedt, det kan vi godt prøve.. det kan vi godt finde ud af”.
Nu nævnte du tidligere Radar og musik. Hvor hører du musik her i Aarhus? Jamen det gør jeg faktisk over det hele. Selvfølgelig Atlas, Radar, Train.. alle de steder der nu er. Og så kan jeg også godt lide at komme til Aarhus Jazz Festival. Jeg er også vildt glad for SPOT og skal selvfølgelig også på Northside. Jeg har et rigtig tæt samarbejde med Northside og har blandet andet udsmykket deres Artist-område et år.
Hvor drikker du din kaffe? Jeg er faktisk holdt op med at drikke kaffe, så jeg drikker kun te. Men te det drikker jeg nede i Street Coffee og på Vesterlauget. Det er de to steder. Og så spiser jeg rigtig meget på Vesterlauget. Alt for tit! Jeg er totalt stamgæst. Det er meget frokost mellem møder og så aftensmad. For jeg har bare nogle sindssyge arbejdsdage.
Hvad så når du skal drikke øl? Igen Vesterlauget! Ellers er der selvfølgelig Le Coq. Eller hvis jeg skal ud at danse – jeg elsker at danse – så er det gerne på Radar, hvor de tit spiller god musik. Og selvfølgelig på Café Paradis og Sway. Sway er rigtig hyggeligt. Ellers gør det ikke så meget hvor det er, bare det er sammen med søde mennesker.
Her til sidst – hvor finder man den gode Aarhus-stemning? Jamen hvis det er om sommeren så helt klart nede i Latinerkvarteret, så bliver man bare lidt forelsket. Det er bare charmerende når folk sidder oppe på hipsterhøjen og spiser, haha. Og så kan man gå lidt ned til vandet. Jeg glæder mig sindssygt meget til at kunne anbefale hele Aarhus Ø. Der kommer bare til at blive rigtig fedt. Ellers kan man altid gå i botanisk have eller ud til Risskov. Jeg vinterbader faktisk også derude. Men der er så meget. Om to timer kommer jeg sikkert i tanke om flere steder jeg skulle ha’ nævnt!
Mere Mormor: