Quantcast
Channel: Bolig – Sidsel & Lasse
Viewing all articles
Browse latest Browse all 91

Interview: teamet bag Artland

$
0
0

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-30-31

Holdet, der står bag Artland.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-31-14

Privat kunstsamling. Photo: René Schütze

Vi har fået lov til at bringe endnu et spændende interview – denne gang med teamet bag appen Artland. Sidsels tidligere chef, Claus Busch Risvig, er i dag Community Manager hos Artland og derudover godt på vej til at blive en af Danmarks mest prominente kunstsamlere. Sammen med 14 andre dedikerede medarbejdere arbejder han hver dag på at gøre kunstverdenen en smule mere håndgribelig og tilgængelig. Lasse og jeg har længe snakket om, at vi gerne vil begynde at investere i kunst, og svarene herunder giver bestemt blod på tanden og lyst til at kaste sig ud i projektet. Vi håber, I finder interviewet lige så spændende som vi gør. Måske I endda også får lyst til at gå på opdagelse i kunstmarkedet?

Hvad er Artland?

Artland er en app, der forbinder kunstsamlere og gallerier på en social markedsplatform, som gør det muligt for dem at dele deres fælles passion og gå i dialog med hinanden om køb og salg af kunst på en nem og sikker måde. Udover at man som samler kan købe værker fra over 50 gallerier fra hele verden, har man mulighed for at dele sin personlige samling, få indblik i andre private samlinger og udbygge sin viden om kunstmarkedet. Omvendt giver platformen gallerierne mulighed for at skabe opmærksomhed omkring deres kunstnere og udstillinger og nå ud til over 10.000 potentielle samlere, der repræsenterer en generation af købere, som er vokset op i en digital verden, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at man handler online. Ved at føre kunsten ud af dens traditionelle rammer bringer Artland kunstmarkedet ind i det 21. århundrede med ønsket om at facilitere nye møder mellem samlere og gallerister. Ikke på baggrund af en vision om at erstatte de eksisterende aktører, men tværtimod støtte op om dem ved at fremme udviklingen af stærke, langvarige relationer og således give kunstmarkedet de optimale betingelser for at vokse og udvikle sig. Tanken er at sænke barriererne til markedet og gøre det nemmere at navigere i junglen af kunstnere, værker og gallerier. Med en database på over 100.000 kunstnere, 2000 gallerier og 10.000 udstillinger får man som bruger en enorm tilgængelighed til markedet og et mødested, hvor man kan sparre med både nye og erfarne samlere og gallerister. Samtidig gør platformen op med opfattelsen om, at dét at samle på kunst kun er for en lille elitær skare. Kunstmarkedet venter på at blive udforsket, også af dig og mig, og det eneste, som det kræver, er din nysgerrighed og et klik på telefonen.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-30-52

Matthis og Jeppe Curth, stifterne af Artland. Photo: Mikkel Hjort Sørensen

Hvem står bag Artland?

Artland er stiftet af to brødre, Mattis (f. 1989) og Jeppe Curth (f. 1984), der fik idéen til at skabe en digital platform for kunst efter deres første oplevelse på et galleri i 2016. De gik derfra med en kæmpe fascination af kunstmarkedet, men også med en helt masse spørgsmål, som de forgæves forsøgte at finde svar på. De savnede et sted, hvor man kunne finde og dele viden om kunstmarkedet med ligesindede og blive klædt på til at navigere i det. Resultatet var Artland, som hurtigt udviklede sig fra idé til virkelighed med en million-investering fra to brødre med et bankende hjerte for kunsten og en tro på Artlands potentiale. I august 2016 kom den første version af appen ud, og i dag har Artland 15 ansatte.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for jer?

At arbejde i grænselandet mellem teknologi og kunst kræver et tværfagligt team med mange forskellige kompetencer, så en ‘typisk’ arbejdsdag er en relativ størrelse. Med et team bestående af 15 medarbejdere med baggrunde inden for både IT, innovation, marketing, kommunikation og kunst arbejder vi os på forskellige måder frem mod vores fælles mål: at skabe verdens førende sociale markedsplatform for kunstsamlere og gallerister. Overordnet er vi opdelt i et teknisk team og et marketing team. Hvor det tekniske team går ‘in the zone’ og fordyber sig i den konkrete udvikling af appen til henholdsvis iOS og Android, har marketing teamet ansvar for at sprede ordet om Artland og få vores community til at vokse ved at række ud til nye brugere og løbende være i dialog med samlere, nuværende og potentielle samarbejdspartnere samt relevante aktører i kunstmarkedet. Marketing teamet er derfor meget udadsøgende og tager aktivt del i kunstmiljøet gennem deltagelse i events, messer, udstillinger, produktion af interviews og andre typer content til vores platforme. Når det er sagt, er dialog et nøgleord i vores daglige arbejde. Vi lægger stor værdi i, at hele teamet altid er orienteret om, hvad marketing teamet arbejder på af nye tiltag eller hvilke nye features, som det tekniske team er i gang med at udvikle. Vi har derfor faste møder flere gange om ugen, hvor alle har mulighed for at bidrage med idéer og feedback. I en startup, hvor man skal opnå resultater på kort tid, er der meget kort fra tanke til handling. Derfor eksekverer og eksperimenterer vi meget og tager så et ugentligt helikopter-tjek, hvor vi i fællesskab ser det hele fra oven og gør status over, hvad der lykkedes og hvad der ikke lykkedes, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Vi tillader os selv at fejle, lære af det og blive bedre… og så fejle igen. Eller med den nu afdøde forfatter Samuel Becketts ord: ““Ever tried. Ever failed. No matter. Try again. Fail again. Fail better.” Vi fejler sammen og fejrer vores sejre sammen, for det er i fællesskab, at vi bliver bedre og løfter både produktet og teamet, og det er vigtigt hele tiden at kunne kigge hinanden i øjnene og sige “vi tror på det her”.

skaermbillede-2018-01-15-kl-11-31-48

Privat kunstsamling. Photo: René Schütze

Hvad er det, der er så spændende ved kunstverdenen?

Kunstverdenen er helt sin egen. Den taler på én gang til vores sanser, intellekt og æstetiske sans og tager os ad ukendte stier, som vi ikke anede eksisterede. Den er ikke underlagt nogle krav, tværtimod sprænger den grænser og udgør en modpol til hverdagen, rutinerne og det trivielle. Den rummer alt på en gang og er rig på modsætninger. Kunst indbyder både til reflektion og handling, den er grim og smuk, provokerende, dragende og uforståelig. Samtidig er den et udtryk for et menneskes forståelse af verden og et billede på et samfund på en given tid i historien. Den lille historie side om side med den store historie. Nogle gange kan vi spejle os i den og identificere os med den og andre gange blive udfordret af og sætte spørgsmålstegn ved den. Din oplevelse af et stykke kunst er unik, fordi at du læser et værk på baggrund af din egen historie. Der er ikke noget facit – din oplevelse er lige så rigtig som enhver andens. Det er denne diversitet, både i forhold til selve kunsten og oplevelsen af den, som kendetegner kunstverdenen og gør den til sin egen. Alle dens forskellige aktører – kunstnerne, samlerne, gallerierne, museerne, dig og mig osv. – repræsenterer alle aspekter af mennesket med forskellige baggrunde, historier og præferencer. I en verden, hvor mange søger at passe ind og følge normerne, skiller kunstverdenen sig ud ved at omfavne forskellighed og fremhæve det som en styrke. På den måde er kunstverdenen meget rummelig, den dømmer aldrig, men giver plads til det individuelle menneskes aftryk, der står tilbage som et samfunds visuelle arv for eftertiden. Dertil kommer, at markedet er ureguleret og ingen lighed har med andre brancher. Alt kan ske i kunstverdenen og dette spændingsfelt af personlige udtryk og indtryk, kreative kræfter og kommercielle interesser er for mange både enormt pirrende, spændende og måske en smule intimiderende. Når først man træder over tærkslen og tillader sig selv virkelig at tage kunsten ind, kan det være svært ikke at slippe sin nysgerrighed løs og afsøge alle dens kroge igen og igen og igen. Om det er en privat samling, som vækker daglig glæde, eller et debatskabende værk i det offentlige rum, har kunsten en særlig måde at røre vores sjæl på og drive os fremad – som individer og som samfund.

Hvad er det største, I har opnået med virksomheden indtil videre?

Det er næsten umuligt at pege på en enkeltstående begivenhed. Livet i en startup er uforudsigeligt og en udfordring den ene dag bliver afløst af en sejr den næste dag. Fra glæden over den allerførste bruger eller milepælene 1000 og 10.000 brugere, implementeringen af en ny feature, en forside i en avis eller en artikel i et stort internationalt medie til et nyt, frugtbart samarbejde. Der er hele tiden små sejre, som er med til at motivere os og bekræfte os i, at Artland gør en forskel for rigtig mange mennesker, og overordnet er det noget af det største, som vi har opnået: at give kunstmarkedet en helt ny dimension og skabe værdi for mange tusind mennesker verden over – om det er en spirrende eller dedikeret samler eller en erfaren gallerist.

Hvad er jeres planer for Artland fremadrettet?

Vi skal være verdens førende platform, der forbinder kunstsamlere og gallerister. Motivationen? Vi skal gøre en vigtig og mærkbar forskel for kunsten og de mennesker, som har kærlighed til den. Vi skal skabe værdifulde møder på tværs af grænser, både i den digitale og i den virkelige verden, og vi skal vise verden, at kunsten er et mødested for alle, ligegyldig om man ejer en stor kunstsamling, gør klar til at tage sine første skridt til at købe et værk eller blot er en nysgerrig sjæl. Kunstmarkedet er lige så komplekst, som det er inspirerende og livsbekræftende, og vores rolle er at gøre det lidt mindre komplekst og lade kærligheden til og nysgerrigheden overfor den være i centrum. På et personligt plan skal vi blive ved med at lade dedikation til og tro på projektet og hinanden drive os i alt, hvad vi gør. Og så skal vi aldrig stoppe med at turde at fejle, stille spørgsmål, tage imod kritik, lytte, handle, lære, være nysgerrige, eksperimentere, vokse… og nyde det undervejs.

Hvordan kommer man i gang med at købe kunst? Har I et godt råd?

Lad din nysgerrighed føre dig fremad og være din driver. Gå til en masse udstillinger, læs om kunstnere, som interesserer dig, opsøg folk fra branchen, stil spørgsmål (og mange af dem), mærk efter og giv dig selv lov til at være i tvivl og husk så Samuel Becketts ord om at fejle – at fejle kan være en driver i sig selv. Det er altid en proces at købe kunst – fra den første tanke om at investere i et værk til jagten på et specifikt værk, en målrettet research, det endelige køb og den daglige glæde ved at få det hjem og endelig kalde det ‘dit værk’. Samtidig er selve oplevelsen af værket også en proces. At købe og eje kunst er aldrig statisk, og dit syn på værket udvikler sig, når du udvikler dig. Kunsten bliver en del af din egen historie og står som dine visuelle fodspor over dit liv. Det bliver fortællingen om dig gennem et andet menneskes penselstrøg, formgivning, farvesammensætning og materialevalg. Din oplevelse af et værk er lige så rigtig som en erfaren samlers eller kunstprofessors, så tvivl aldrig på, om du skal tage det første skridt. Din nysgerrighed vil føre dig frem til det værk, der giver mening for lige præcis dig og din historie.

Det er tid til at sætte nogle visuelle fodspor…

 

Læs også vores interviews med Manja, ejeren af Birkmondpigerne bag Resumékæresteparret bag Frederik IX samt Cathrine, der står bag mod one. God læselyst! :)

The post Interview: teamet bag Artland appeared first on Sidsel & Lasse.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 91

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine